Domæne
Hvad er et domæne?
Domænenavne er de adresser der bruges, når du skal finde en specifik hjemmeside eller sende en e-mail. ‘Adressen’ til en hjemmeside starter med www. og det der er efter @ i en e-mailadresse.
Domænenavnet kan sammenlignes med en adresse som gør, at du kan finde en specifik destination på internettet.
Et domæne er et unikt navn, der dækker over en IP-adresse på internettet. Altså adressen til hjemmesiden, der er tale om.
Der findes ikke to ens domæner, da domænet er det der er genvejen til IP-adressen som hjemmesiden og/eller e-mailadressen ligger på.
En IP-adresse består af tal og nogle gange bogstaver. Men det er besværligt at huske, så derfor blev domænerne opfundet. Derfor kommer du igennem en DNS (domain name server), som ved at fx. IP-adressen 12.345.678.90 skal vise websitet www.ditdomænenavn.dk.
Systemet som kobler IP-adressen til domænet kaldes DNS (domain name system).
Domænet er i mit tilfælde trinetoemmeraas og TLD (top level domain) er .dk. Lidt lige som et fornavn (trinetoemmeraas) og et efternavn (.dk).
Hvor kan jeg købe et domæne?
Danske domænenavne kan ikke købes, men du kan købe retten til at bruge et domæne.
Hvem ejer de danske domænenavne?
Danske domænenavne kan i princippet ikke ejes af nogen. Det er lidt som at lease en bil. Du betaler en engangsydelse når du registrerer domænet hos en forhandler og en årlig leasingydelse til DK-Hostmaster. Så længe du betaler det årlige gebyr, har du brugsretten til domænet.
Hvordan registrerer jeg et domænenavn?
Du kan nemt registrere et domænenavn. Du kan tjekke om det domæne du har i tankerne er ledigt
her, hvor du også kan registrere det.
Når du har registreret domænet, skal du bekræfte det på DK-Hostmasters online selvbetjening og så er domænenavnet klar til brug.
Vil du have domænet hostet hos os, skal navneserveren hedde:
ns1.e-studio.dk
ns2.e-studio.dk
ns3.e-studio.dk
Se hvordan du skifter navneserver på dit domæne
her.
Hvad koster et domæne?
Engangsydelsen som du betaler når du registrerer et domæne kan variere, men det årlige gebyr, som du betaler til DK-Hostmaster ligger i skrivende stund på 60,- inkl. moms.
Find dit domæne og registrer det
her.
Hvad kan jeg bruge et domæne til?
Du kan bruge dit domæne til at oprette unikke e-mailadresser baseret på dit domænenavn. Har du en virksomhed, vil du fremstå mere seriøs og autentisk med en unik e-mailadresse, fremfor at anvende Outlook, Hotmail, Gmail, ol.
Du kan også bruge e-mailadressen til at sende nyhedsbreve til dine kunder.
Du kan også oprette en hjemmeside, på dit domæne, hvor du kan offentliggøre det indhold du ønsker. Og en hjemmeside kan bruges til et privat formål, promovering af din virksomhed, oprette en webshop, blog, el.
Valg af domæne
Det kan være en udfordring at vælge det helt rigtige domæne. Nogle vælger deres navn og andre vælger deres firmanavn. Om det ene er bedre end det andet er individuelt.
Det er i hvert fald vigtig at du vælger et der giver mening i forhold til hvad du skal bruge det til, så det giver mening.
Det er også vigtigt at det ikke er for langt, det må ikke for svært at stave til og det skal være nemt at huske.
Godkendte tegn i et domæne
Du kan bruge samtlige danske bogstaver i dit domæne. Også æ, ø og å. Du kan også bruge bogstaverne ß, ö, ä, ü og é og tallene fra 0 - 9.
Vær opmærksom på, at ikke alle internetbrowsere og e-mailprogrammer kan håndtere domænenavne med æ, ø, å, ö, ä, ß, ü og é.
Det er derfor en god idé at undgå de bogstaver. Tal og bindestreg giver dog ikke problemer
Hvad hvis domænenavnet er optaget?
Er det ønskede domæne optaget, kan du kontakte 'registranten' (altså den der har brugsretten til domænet) eller du kan skrive dig på venteliste på DK-Hostmasters hjemmeside. Der kan du også se hvilken ventelisteposition (altså hvilket nummer du får i køen).
Trine her
Ved at klikke på nedenstående knap, kan du få min hjælp til Mailchimp, Simplero, WordPress, hosting eller anden teknik.
Du kan også finde mine onlinekurser og workshops oppe i menuen under 'Kurser'.
Kontakt mig her